Hvem kom først ...
... påskeharen eller påskeægget???

Her er lidt historie om påskeharen og påskeægget:

Påskeægget
I gamle dage fik alle påskedag et eller flere smukt dekorerede påskeæg som gave.
Folk gik på besøg hos hinanden, og særlig børnene legede forskellige lege med deres påskeæg.
Denne skik holder man stadig i hævd, selvom æggene nu tit er af sukker eller chokolade i stedet for at være hønseæg.
Man ved ikke, hvor eller hvornår skikken med påskeæg er opstået, men den kendes fra hele Europa og endnu fjernere egne.
Et æg er jo en livløs ting, men alligevel har det livet i sig. Derfor er det vel naturligt nok, at ægget er blevet et symbol på livets opståen og på foråret.
I Indien findes en myte om, at hele verden er opstået af et æg.

Men hvorfor lige give et æg. Det er jo ikke ligefrem åbenlyst, at påske og æg hænger sammen.
Nogle af grundene til det med ægget er, at æg var mere værd i gamle dage, de blev faktisk brugt som betalingsmiddel i visse sammenhænge, og samtidig ligger påsken på et tidspunkt, hvor hønsene lægger flere æg.
Det blev dog først helt almindeligt altid at benytte påskeæg som bod, da man begyndte at bruge de såkaldte kommercielle gækkevers, som kunne købes hos diverse bog- og papirhandlere.


Påskeharen

I vore dage er påskeharer blevet en lige så almindelig påskepynt som lam, kyllinger og æg.
I Sønderjylland er det skik, at børnene påskemorgen går ud i haven og leder efter de æg, som påskeharen har gemt derude.
Ligesom høns holder påskeharen mest af at lægge sine æg et lunt, blødt og lidt skjult sted.
Så hvis man gerne vil have påskeharen til at komme, kan man lave påskereder af tørt græs, mos eller lignende.

Påskeharen kommer fra Tyskland og England, men er også meget kendt i Amerika.
Oprindeligt hører påskeharen ikke hjemme i Danmark.
Haren blev nemlig regnet for et ondt og ulykkebringende dyr.
I mange egne af landet har man været bange for at spise harekød, og denne afsky er også blevet overført på kaninkød.
Alligevel er haren blevet jaget, dels fordi den var et skadedyr, der kunne ødelægge afgrøder og træer, dels for skindets skyld.
Grunden til, at man anså haren for at være et ondt dyr, var, at Fanden og hekse tit tog hareskikkelse. Der findes utallige historier.
Karens Kransekage fra Nytårsløbet
Hvem kom først ...
Kissers Müsliboller fra Nytårsløbet
Alternative tømidler i stedet for salt
Mettes sunde knækbrød