Der var god opbakning til turen i skoven og vi stillede med løbe deltagere både 5, 8 og 10 km ruten. Desuden var der et gå-hold der tog 5 km ruten på skovvejen ud af Hjarupgårdsvej. I forhold til sidste år, hvor vi løb i ca. 1/2 meter sne, så var det i år en meget snefattig tur. Til gengæld gengæld var der muddergaranti og det var en meget hyggelig og social tur i skoven i det friske vejr.
Efter ca. 1 time var alle tilbage på Mejeriet, hvor belønningen i form af champagne og kransekage, saft og boller var at finde. Dejligt at være i varmen igen og et par timer gik hurtigt i det gode selskab. Vi glæder os allerede nu til næste år.
Mange tak til alle der mødte frem og gjorde turen i skoven god og hyggen på Mejeriet hyggelig.
Mange tak til jer der bagte boller, kransekage, dækkede bord og ryddede op igen. Det er værdsat!






|