|
Nyt lysanlæg ved Hjarup skal modvirke trafikuheld
|
Lys på lamperne i elleve høje master på Rute 25, mellem Vamdrup og Kolding ved Hjarup, hvor Skanderupvej munder ud i hovedvejen, skal være med til at modvirke trafikuheld på stedet.
På grund af flere uheld betagnes stedet ved Hjarup af Vejdirektoratet som "grå zone". Det fortæller fagkoordinator Palle Jørgensen fra Vejdirektoratet til Netavisen.
Og han oplyser, at baggrunden for, at stedet ved Hjarup har betegnelsen "grå zone" skyldes flere trafikuheld på stedet med personskade inden for de seneste fem år:
- Og netop mørke er angivet som at værende årsag til uheldene. Derfor har vi nu sat lys op, fortæller Palle Sørensen.
Uheldene, som nu har medført lysanlægget, har blandt andet omfattet uheld mellem højresvingende biler fra hovedvejen og ind mod Skanderup, som har påkørt ligeud kørende knallerter. Også en fodgænger er ifølge rapporterne påkørt på stedet, fortæller Palle Sørensen.
- Er flere lysanlæg på vej på ruten mellem Vamdrup og Kolding. Fx i Tankedalskrydset, og hvor Rute 469 (Grindstedvejen) munder ud ved Koldingegnens Lufthavn, hvor der også er sket flere uheld?
- Der er ikke lige i øjeblikket flere anlæg på vej. Men vi skal her til foråret igen vurdere andre uheldssteder i området, og hvis der er sket uheld de to steder. du omtaler så vil disse steder jo nok ved denne lejlighed bliver vurderet, siger Palle Sørensen.
Det har kostet 350.000 kroner at etablere lysanlægget ved Hjarup. Palle Sørensen mener i øvrigt, at opsætningen af de elleve høje master også i dagslys har en positiv virkning mod uheld, idet de indikerer over for trafikanterne, at de nærmer sig et sted, hvor der kan komme andre trafikanter fra en sidevej.
Kilde: Svend Erik Brodersen, Netavisen

|
| |