Åbent værested
Af Inge Friis

Kom og vær med – vi kan hjælpe hinanden ... eller ...
Du ved noget, som jeg gerne vil lære – eller lære noget mere om!


Under den overskrift er Værestedets lokaler åbne onsdage fra kl. 9 til ca. kl. 12.

Lokalerne er fine, stemningen god og mulighederne mange, idet vi kan benytte alle Værestedet faciliteter:
  • Der står et fint billiard/poolbord – hvem kender reglerne?
  • Ligeså med bordtennis
  • Der er Wii til afbenyttelse – hvordan er det lige, vi bruger det?
  • Der hænger en dartskive på væggen
  • 4 computere er også frie til brug om formiddagen
  • Der er hyggelige kroge, hvor der kan strikkes, spilles, snakkes ovs. osv.
Indtil videre er der kun computerne, der er blevet brugt. Vi har arbejdet i Word med forskellige emner indenfor tekstbehandling og der er blevet arbejdet meget ihærdigt. Vi kommer med meget forskellige forudsætninger og målet er at hjælpe hinanden videre derfra, hvor vi er på nuværende tidspunkt. Det kan være helt fra begyndelsen, om hvordan vi tænder makineriet eller længere fremme i et forløb, hvor vi på en eller anden måde er kørt fast, eller måske er der noget, som vi ved kan lade sig gøre, men aldrig rigtig har prøvet, så er der måske en anden, der ved det ... det er da et forsøg værd.

Vi får også kaffe og boller hver gang – ca. midtvejs.

Alle er velkomne – det ville være dejligt, hvis der også kom nogle mænd.

(Vi benytter bagdøren)





Markedsdagen den 12. maj 2012
Kursus i løbeteknik med coach Ole Stougaard
Fugletur i Hjarup Vådområde 19. maj
Hjarup Runners arrangerer Motionsløb 2012
Vigtig info vedr. Spejderlejr 2012
Planlagte ture på sporene ved hjarup
Oplev Israel - på spændende sognerejse
Åbent værested
Festlokaler udlejes