Gløgg
Der var stor interesse for Gløgg opskriften ved arrangementet så den kommer her:
4 pr.
Ingredienser:
7.5 dl. Rødvin. uspec.
1 Kanel. stang
2 Kardemomme, hele
0.5 Citron
85 gram Sukker
2 Appelsiner
12 Nelliker, hele
100 gram Rosiner
100 gram Mandler, smuttede
Hæld rødvinen i en emaljeret gryde og læg kanel og kardemomme ved i en lille gazepose. Varm op til lidt under kogepunktet, sluk under gryden og lad vinen trække under låg ca. 5 minutter.
Tilsæt sukker, citronsaft og tynde strimler gul skal af citronen.
Stik hele nelliker i de let bitre sevilla appelsiner eller pomeranser og læg dem i en opvarmet bowle sammen med rosiner og hele, smuttede mandler.
Hæld den varme vin over og server gløggen i små glaskrus.