Torsdag d. 22 januar kl. 19.30 inviterer Hjarup menighedsråd indenfor til en spændende aften i Kirkeladen.
Mød Heinrich Pedersen, vores nye vikarpræst. Heinrich vil fortælle om sin tid som værnspræst i flyvevåbnet: Skiftende demokratisk valgte danske regeringer og folketingsflertal har gennem de seneste år sendt danske soldater i krig.
Når soldater bliver sendt i krig slår de engang i mellem andre mennesker ihjel. Heinrich Pedersen har flere gange været udsendt med de danske militære styrker som værnspræst. Derfor har han arbejdet med spørgsmålet om, hvad kristne mener om krig. Foredraget forsøger at give en oversigt over forskellige holdninger kristne er kommet frem til.
Arrangementet er gratis og
alle er hjertelig velkommen.
.