Hjarup Sogns Landsbyforening i Hjarup afholder flere arrangementer i løbet af året. I samarbejde med Spejderne holder vi fastelavnsfest, der arrangeres Skt. Hans fest, og så selvfølgelig Juletræstænding med efterfølgende julehygge.
Udover disse faste og traditionsbundne arrangementer er der 3-4 fællesspisninger om året, ligesom der holdes et kulturelt arrangement.
Som medlem af Landsbyforeningen har du mulighed for at deltage i alle disse arrangementer, og har du en idé til et fællesarrangement er du velkommen til at kontakte landsbyforeningen.
Du behøver ikke at være bosiddende i sognet for at være medlem – blot du har en form for tilknytning og ønsker at støtte fælleskabet.
Og det er legende let at melde sig ind ved at betale kontingent – se blot her:
