Skolen i lokalsamfundet

Skanderup-Hjarup Forbundsskole er lokalområdets folkeskole med elever fra børnehaveklassen til og med  6. klasse. Eleverne kommer fra Gelballe, Skanderup og Hjarup. 

Specialklasserne på Skanderup-Hjarup Forbundsskole er et undervisningstilbud til elever fra Kolding Kommune med generelle indlæringsvanskeligheder. Der er plads til 64 elever, som dækker 0.- 6. klassetrin. 

Derudover er skolen samlingssted for en mængde aktiviteter i fritiden – blandt andre har Skanderup Hjarup Idrætsforening hjemsted på skolen. 

Her trives børnene

Omkring og i Hjarup tilbyder institutionerne pasning og aktivering af børn i hhv. 

“Trekløveren”

som er beliggende sammen med Forbundsskolen og som tilbyder plads både i vuggestuen og i børnehaven.

Frilandsbørnehaven Enghøj

Frilandsbørnehaven Enghøj er en privat daginstitution, der er etableret i to gårdlænger på Enghøjgård. Den er normeret til gennemsnitlig 52 børn i alderen 0-6 år. Hvoraf de 15 pladser er i vuggestue og de 37 i børnehave.

Enghøjs udeareal består af en legeplads med god plads til udfoldelse, samt en eng med tilhørende sø og nærliggende naturområder. I den ene staldlænge har dyrene til huse. 

SFO’en på Forbundsskolen.

Skanderup-Hjarup Forbundsskoles SFO består af en almen SFO for elever fra 0.-3. klasse, en juniorklub for elever fra 4.-6. klasse og en special SFO for elever fra skolens specialklasser.

Kort vej til indkøb

Hjarup, landsbyen tæt ved storbyen – og dog slet ingen forstad.

Men det betyder ikke, at man behøver at bevæge sig langt for at ordne sine indkøb.

Typiske afstande:

Vamdrup bymidte med fødevare- og specialbutikker, frisører, biograf

og meget mere: 6 km

Kolding bymidte: 9 km

Haderslevvej syd, hvor mange af  kendte kædebutikker er repræsenteret: 7,6 km

Men der er også mulighed for at handle lokalt:

Fin-Fin  er en spændende damebutik, der har tøj, sko, smykker og accessories

Find dem på Facebook 

Legepladser

I landsbyen er der 2 steder med godkendte legepladser.

Legepladserne er private, men børnene er velkommen til at benytte dem:

Ved Spejderhuset, Østergårdsvej 10

Og i Mejerihaven, Hjarup Byvej 10.

Hjarup Kirke

Sydvestligt i Hjarup ligger den lille kirke, Sct. Laurentius, som er fra den romanske periode (1100-1250). Koret er bygget af granitkvadre, og skibet, som er af rå kampesten, blev i 1868 forlænget med 5 m. Året 1868 var det store restaureringsår for Hjarup kirke: man tilførte et våbenhus af af røde mursten, koret fik skifertag, og man fornyede gesimser og taggavle.

Sct. Laurentius har intet tårn, men i en utraditionel trækonstruktion hænger kirkeklokken, som er støbt i 1936.

Hent Folder om hjarup_kirkes_historie 

Overnatning

Kunne du tænke dig at overnatte i landsbyen er der 2 muligheder:

Hjarup gamle skole tilbyder dejlig lejlighed (hus), ca. 70 kvm med eget køkken og bad med asser af hygge og charme.

Enghøjgård

inviterer på ægte bondegårdsoplevelse med moderne komfort

Offentlig transport

Hjarup betjenes på hverdage af Sydtrafik rute 147 Kolding-Jels.

Find busplaner på 

Herudover henvises til

Flextrafik

Hjertestarter

I landsbyen findes der 2 hjertestartere:

På facaden af Mejeriet ud mod Hjarup Byvej

og

på fronten af Spejderhuset, Østergårdsvej 10