Søndag eftermiddag d. 15/2 startede med en hyggelig familiegudstjeneste i Hjarup Kirke, hvorefter der blev slået katten af tønden på Hjarup Mejeri.
Hele 3 tønder hang ned fra 1. Salen og var klar til at modtage slag fra de stærke børn – og der skulle i den grad bruges muskler, for de to tønder af træ var ikke sådan lige at slå ned. Men efter mange slag, lidt hjælp fra voksne og et knækket bat, væltede det ud med flotte slikposer.
Der blev hygget med lækre fastelavnsboller, kaffe, te og saftevand.
Tak for opbakningen og tak til vores sponsorer:
- SuperBrugsen Vamdrup
- Lagkagehuset Vamdrup